23948sdkhjf

Fjernaflæste målere gør det sværere at snyde

Forbrugere, der stjæler el, er ikke et ukendt fænomen i energibranchen, men fjernaflæste målere kan heldigvis gøre det lettere for energiselskaberne, at finde snyderne.
Forbrugere, der på forskellig vis forsøger at slippe for at betale for al den strøm, de bruger, er et kendt problem for energiselskaberne.

Det fynske energiselskab, EnergiFyn, har årligt omkring 20 sager, hvor forbrugere stjæler el, men det reelle tal er langt større. Det skriver TV2 Fyn.

- Det er forskellige ting. Vi har metoder fra gamle dage, hvor man bevidst havde læst sin måler forkert af gennem flere år, og så er der en metode, hvor folk laver indgreb i måleren. Der er også dem, der går ind før måleren og tager strøm direkte fra kabelskabet, fortæller Cay Sliwa, der er måleteknikchef ved EnergiFyn, til TV2 Fyn.

EnergiFyn er lige nu, ligesom flere andre energiselskaber, ved at udskifte gamle målere til elektroniske, fjernaflæste målere, som daglig indsender målinger. Med de nye fjernaflæste målere bliver det betydeligt lettere at finde frem til de forbrugere, der forsøger at snyde med el-regningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078