50 fjernvarmeselskaber kan hæve varmeprisen
Dansk Fjernvarme understreger efter ny afgørelse fra Energitilsynet, at det kun er kunderne hos cirka 50 fjernvarmeselskaber, der risikerer stigende varmepriser for at betale ejerne overskud.
Modelfoto/Colourbox.
Fjernvarmeforbrugerne i Herning har allerede fået besked om, at de kommer til at betale ekstra høje fjernvarmeregninger de kommende fem år. De penge, som Herning Kommune dermed får hevet ud af fjernvarmeforbrugerne, skal bruges til at finansiere renovering af skoler og andre ting, som hører ind under det skattefinansierede kommunale område.
Flere andre fjernvarmeforbrugere i de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber eller privatejede aktieselskaber kan komme ud for det samme. Til gengæld kan resten af fjernvarmeforbrugene fra de andelsejede fjernvarmeværker ifølge Dansk Fjernvarme fortsat regne med, at deres varmeafregning udelukkende omfatter betaling for produktion og distribution af varme - og ikke ekstra fortjeneste til at lukke huller i kommunale budgetter.
- Der er cirka 50 fjernvarmeselskaber alt i alt, som eventuelt kan inddrive de ekstra penge for at betale ejerne forrentning af den såkaldt frie egenkapital. Hvor mange, der reelt vil gøre brug af muligheden, vides ikke, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.
Op til ejerne
Det er helt op til selskabernes ejere, om man vil gøre brug af muligheden for at pålægge forbrugerne ekstra regninger. Og det er primært kommuner, som har spurgt Energitilsynet om denne mulighed.
- Energitilsynet har vurderet, hvad der er rimeligt, at forbrugerne må afkræves til forretning af egenkapital – men kun egenkapital fra før Varmeforsyningsloven fra 1981. Dermed sikres, at man ikke bare kan sætte en malkemaskine på forbrugerne. Der er sat en øvre grænse. Der er i de fleste tilfælde ikke tale om penge, som kommunerne nogensinde selv har haft oppe af lommerne. Det har forbrugerne, siger Kim Mortensen.
At Energitilsynet har sat en øvre grænse, betragter Dansk Fjernvarme som meget vigtigt i forhold til at beskytte forbrugerne mod enorme ekstraregninger.
Penge fra ældre selskaber
Fjernvarme er underlagt Varmeforsyningslovens regler om hvile-i-sig-selv, hvilket vil sige, at forbrugerne kun skal betale for, hvad det koster at producere og distribuere fjernvarme. Hverken mere eller mindre. Sådan har Varmeforsyningsloven reguleret fjernvarmen siden 1981, men også før den tid var der fjernvarmeværker i mange byer. Og det er de penge, som var i disse ældre fjernvarmeselskabers egenkapital før 1981, som nogle af selskaberne nu teknisk set kan gøre krav på forretning af.
For en hel del af de kommunale selskabers vedkommende er der tale om forrentning af penge, som kommunerne aldrig selv har betalt. Det har forbrugerne gjort, men rent juridisk har kommunerne været ejere.
- Men at nogle kommuner har fået muligheden er ikke ensbetydende med, at de behøver at gøre brug af den. Ejerne af de berørte fjernvarmeværker kan sagtens undlade at afkræve fjernvarmeforbrugerne penge for noget, som varmeforbrugerne ikke har fået noget for, siger Kim Mortensen.
Der er ca. 450 fjernvarmeværker i Danmark. De 34 er kommunalt ejede. Desuden er der nogle enkelte andre fjernvarmeværker, der har anden ejerskabsform end andelsselskab (A.m.b.a.).
Fjernvarmeselskaber har ikke egenkapital, da de er underlagt Varmeforsyningslovens regler om hvile-i-sig-selv. Derfor kan pengene kun hentes hjem ved at hæve priserne til forbrugerne. Varmepriserne må ellers kun omfatte nødvendige omkostninger til at producere og distribuere fjernvarme ud til forbrugernes stuer.
I alt har 1.615.000 husstande fjernvarme. Det svarer til 63 procent af alle husstande.
Fjernvarmeselskaber har ikke egenkapital, da de er underlagt Varmeforsyningslovens regler om hvile-i-sig-selv. Derfor kan pengene kun hentes hjem ved at hæve priserne til forbrugerne. Varmepriserne må ellers kun omfatte nødvendige omkostninger til at producere og distribuere fjernvarme ud til forbrugernes stuer.
I alt har 1.615.000 husstande fjernvarme. Det svarer til 63 procent af alle husstande.
