23948sdkhjf

Opbremsning i solcellehandlen var forventelig

Sådan lyder meldingen fra Martin Lidegaard efter, at solcellesalget har stået stille siden regeringen med støttepartier den 20. november fremlagde nyt lovforslag om støtteordning.
Ingen grund til panik. Solceller er stadig en god forretning, nu skal der bare arbejdes mere med markedsføringen for at holde salget oppe. Det er ifølge Nordjyske.dk budskabet fra klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard.

Meldingen kommer efter, at avisen har spurgt ministeren om, hvad han ser som årsagen til den manglende efterspørgsel på solcelleanlæg, som forhandlerne oplever for tiden.

- Vi skulle ændre ordningen. Den var blevet for dyr for alle skatteydere. Og vi meldte det ud i god tid, så branchen vidste, at der kom ændringer. Når der på kort tid er solgt voldsomt mange solcelleanlæg, er det naturligt med en opbremsning. Det tror jeg, at alle forventede, siger Martin Lidegaard til Nordjyske.dk.

Ministeren er ikke i tvivl om, at salget af solceller nok skal komme i gang igen, men det kræver lidt ekstra af forhandlerne.

- Forhandlerne skal fortælle kunderne og de nye kundegrupper om mulighederne. Der skal gang i markedsføringen. Nu skal der lidt mere til end før, hvor støtteordningen gjorde markedsføringsarbejdet, siger Martin Lidegaard til Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079