Sag skal øge konkurrencen på elmarkedet
Energiselskabet Natur-Energi vurderer, at reglerne for energisektoren har karakter af statsstøtte, og indbringer derfor en sag for EU-Kommissionen.
Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard vil med et forslag ophæve forsyningsretten og tvinge elkunderne til aktivt til at tage stilling til hvor de vil købe deres strøm.
I forslaget ligger det dog, at de nuværende forsyningsselskaber skal orientere kunder om mulighederne for at skifte til en konkurrent. Kunder der ikke vælger et nyt produkt fra et konkurrerende selskab forbliver dog uden videre hos det samme selskab. Og det er kernen i Natur-Energis klage.
- Når det er elselskaberne selv, der skal skrive til deres egne kunder, at de kan vælge en anden leverandør, så skulle det undre os, hvis ret mange kunder vælger at skifte. At man på den måde forærer elskaberne et så stort aktiv kvit og frit kan vi kun se som en form for ulovlig statsstøtte, siger kommunikationschef i Natur- Energi, Jette Miller, til Berlingske.