Investeringsmusklerne skrumper i energibranchen
Gælden vokser i de europæiske energiselskaber. Samtidig tårner det europæiske investeringsbehov i energi sig op i 15 billioner kroner. Med andre ord vokser kapitalkløften.
Modelfoto/Colourbox.
Et eksempel på de hårde tider er aktiekursen for den tyske energikæmpe E.ON, der næsten var i frit fald på børsen den 13. november, da selskabet fremlagde sit regnskab for tredje kvartal. Faldende elpriser og en nedskrivning af værdier på 1,2 mia. euro på kulkraftværker i Tyskland og vindkraftparker i Spanien var stenen om E.ON-aktiens ankel. Kort tid efter E.ON’s melding kunne det andet store tyske energiselskab, RWE, melde, at selskabets nettogæld voksede 14 procent i tredje kvartal.
Dansk Energis analyseafdeling bekræfter den negative tendens. En ny beregning på baggrund af nøgletal for 11 store europæiske energiselskaber viser, at selskabernes nettogæld vokser langt hurtigere end egenkapitalen i selskaberne. Tallene viser også, at selskabernes evne til at betale for finansieringsomkostninger er svækket. Det smitter af på faldende vurderinger fra de internationale ratingbureauer, hvilket øger finansieringsomkostningerne yderligere, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Ingen kan være i tvivl om, at energiselskabernes investeringsmuskler er skrumpet. Det er klart tegn på, at de har mindre plads til at påtage sig mere gæld, og den gæld, de kan påtage sig, bliver dyrere, siger Peter Meibom, analysechef i Dansk Energi.
Pres fra flere sider
I en ny rapport fra konsulenthuset Capgemini tegnes et billede af, at energiselskaberne bliver presset af en lang række faktorer lige fra faldende energiforbrug på grund af finanskrisen til nye skatter og afgifter.
Mens aktieindeks for virksomheder i Europa går op, falder aktieindekset for europæiske energiaktier. Samtidig er der et kolossalt kapitalbehov i sektoren både på grund af energipolitiske ambitioner om mere vedvarende energi og et generelt behov for at investere i ny kapacitet. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at der er et europæisk investeringsbehov på 15.000 mia. kr. frem mod 2035, men den kapitalkløft bliver svær at forcere, mener Capgemini.
- Situationen for energiselskaberne er ikke særlig god. Jeg er ikke særlig optimistisk, selvom vi ser nogle investeringer bliver gjort blandt andet af nogle få kapitalfonde eller udenlandske købere, siger Colette Lewiner, chef for Power and Utilities i Capgemini og forfatter til analysehusets rapport om de europæiske energiselskaber.
