Klumme: Uskønne skøn
Vi har på det seneste været vidne til en opsigtsvækkende ændret adfærd på Christiansborgs bonede gulve. Vores regering fremlægger det ene lovforslag efter det andet, hvor baggrunden er vurderinger, skøn og fornemmelser. Det kan jo hurtigt blive noget speget noget, al den stund at normal lovgivningspraksis er – og bør være – faktabaseret.
Modelfoto/Colourbox.
Det er selvfølgelig dejlig nemt at kunne regere et land med en værktøjskasse fyldt med skøn og vurderinger, armslængdeprincipper, løse samfundsøkonomiske beregninger og andet godt. Men er det hensigtsmæssigt?
Normalt benytter man sig af grundige undersøgelser, tager den nødvendige tid til at lave høringer m.v. Men i sagen om at lukke for decentral energiforsyning har man ikke ment, at det var nødvendigt. Man har benyttet sig af rene skøn og har så i øvrigt kun rådført sig ensidigt for i det mindste at have lidt, der ”lugter af” undersøgelser.
Resultatet er blevet, at man reelt har frabedt sig opbakning i befolkningen til at investere i vedvarende energi. I stedet har man valgt at bede de centrale energiudbydere og de investorer, der kan få lov til at købe anparter i de store møller, om at tage sig af investeringerne fremover. Det må åbenbart ikke være rentabelt for den enkelte borger at sørge for sin egen elforsyning gennem eksempelvis en husstandsvindmølle.
Det er tankevækkende, at man beder om at få skabt nye arbejdspladser og så trækker tæppet væk under de driftige og risikovillige iværksættere, der går i gang og skaber succes. Det er i alle tilfælde det, lovforslaget om ændring af årsafregning til timeafregning af el for små vedvarende energianlæg lægger op til. Vi regner med, at 200 nye arbejdspladser i husstandsvindmøllebranchen på denne måde forsvinder.
Tankevækkende er det også, at der kun er direktøren for Dansk Energi, der er glad for lovforslaget.
Reelt er der ingen, der har fået lov til eller mulighed for at undersøge, hvad lovforslaget bygger på, og dem, der har spurgt ministeren, får at vide, at det hovedsagligt bygger på skøn. Helt konkret i forhold til husstandsvindmøller er ingen i branchen blevet spurgt om fakta – for så ville de tal, der bliver sendt ud som det ”gode” budskab, jo ikke holde. Er det ministeren eller embedsmændene, der har fejlet?
Men det værste i hele denne sag er, at den tillid, der hidtil har været til dansk lovgivning og lovgiverne, er blevet brudt. Der er da ingen, der ved deres fulde fem fremover vil gå i gang med at skabe nye produkter og eksportmuligheder, når det er vilkårlighed, der regerer. Tidligere har man kaldt et sådant forarbejde for ”lovsjusk”, og det er måske også det, det er.
Lovforslag L86 er i bedste fald en ommer og i værste fald kynisk spin…
