23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Det Frie Forskningsråd
Jane Hvolbæk Nielsen og Henrik Toft Sørensen er indtrådt i bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd i stedet for Peder Andersen og Bjerne S. Clausen.

Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd, der har ansvaret for årligt at investere godt 1,2 mia. kr. til forskning baseret på forskernes egne initiativer.

DTU
Per Falholt er blevet valgt som formand for en fireårig periode hos DTU. Han afløser Sten Scheibye, der er udtrådt af bestyrelsen med udgangen af 2012.

Haldor Topsøe A/S
Peter Rønnest Andersen tiltræder 1. februar som ny CFO i Haldor Topsøe A/S i stedet for Hans Kornerup, der har besluttet at gå på pension. Hans Kornerup fortsætter dog som CFO for Haldor Topsøe Holding.

Haldor Topsøe beskæftiger sig med procesteknologi og heterogen katalyse til olieraffinaderier, fremstilling af kemiske produkter og miljørigtige energiprocesser.

NKT Research & Innovation A/S
Poul Erik Stockfleth Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos NKT Research & Innovation A/S i stedt for Karsten Riis Andersen (kilde: BIQ.dk).

Rambøll Danmark A/S
Håkon Løe er udtrådt af direktionen hos Rambøll Danmark A/S (kilde: BIQ.dk).

Vestas
Thomas Tichterich er blevet er blevet udnævnt til President for Vestas Central Europe i stedet for Wolfgang Schmitz. Derudover forlader Udo Nöbel stillingen som administrerende direktør for Vestas Deutschland (kilde: Recharge News).

Viborg Fjernvarme
Morten Abildgaard er med virkning fra 16. januar blevet ansat som direktør for Viborg Fjernvarme i stedet for Tom Diget, der har været konstitueret direktør, siden samarbejdet med Henry Juul Nielsen blev ophævet i sensommeren 2012.

Viborg Fjernvarme er et forbrugerejet selskab, hvis mål er at sikre en stabil, konstant og miljørigtig energi til alle fjernvarmeforbrugere i Viborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078