23948sdkhjf

Rigsrevisionen klar med Dong-undersøgelse før tid

Interessen omkring Rigsrevisionens undersøgelse af Dong Energy er så stor, at statsrevisorerne har bedt revisionen offentliggøre undersøgelsen tidligere end planlagt.
Selvom statsrevisorerne først den 30. januar skal holde møde om undersøgelsen af Dong Energy, har de bedt Rigsrevisionen om allerede i morgen at offentliggøre og gennemgå undersøgelsen. Det skriver Berlingske Business.

- Vi har vurderet, at der vil være så meget interesse omkring den her sag, at den skal offentliggøres, samtidig med at vi får papirerne, så der ikke er nogen spekulationer i læk, fortæller formand for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), til Berlingske Business.

Statsrevisorerne bad 18. januar sidste år Rigsrevisionen om en undersøgelse af Dong Energy. En undersøgelse, der blandt andet skulle afdække, hvordan staten varetager sin ejerrolle, og om ejerrollen har ændret sig over tid i bestræbelserne på at gøre Dong salgbart. Desuden skulle revisionen undersøge, i hvilken udstrækning selskabet drives omkostningseffektiv i forhold til blandt andet lønninger, investeringer og anskaffelser. Ligesom Rigsrevisionen skulle undersøge Dongs energipriser i forhold til andre danske udbydere. Det skriver Berlinske Business.

Et turbulent år
Tiden siden undersøgelsen blev indledt sidste januar har i den grad været turbulent for det statsejede energiselskab. Først kom fyringen af Anders Eldrup, og i løbet af 2012 forlod de fire såkaldte ”guldfugle” også Dong. Få måneder efter den nye topleder Henrik Poulsen var trådt til efter sommerferien, kunne Dong så præsentere et rekorddårligt kvartalsregnskab med underskud i milliardklassen. Og endelig er der blevet skiftet godt og grundigt ud på ledende poster.

I morgen kl. 12 offentliggør Rigsrevisionen så undersøgelsen, som, Berlingske Business forudser, vil fokusere på frås og høje lønninger samt kvaliteten af Dong Energys investeringer og selskabets økonomistyring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125