23948sdkhjf

Ny energi til eksporteventyr

Danske virksomheder flyder over med gode ideer til, hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændsler. Og med sparring og finansiel støtte til produktudviklingen kan det skabe grobund for et nyt eksporteventyr i energibranchen.
Mange danske virksomheder ligger inde med nye forretningsideér til, hvordan man kan gøre Danmarks energiforsyning billigere og mere grøn. Og gennem sparring og finansiel støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Vækstfonden gemmer der sig spirer til nye eksporteventyr.

Masser af nye ideer
- Vi kan i hvert fald konstatere, at der er masser af nye ideer og koncepter på vej. 850 virksomheder har søgt penge hos EUPD, og af dem har lidt over 340 fået tilsagn om sparring og finansiel støtte, forklarer konsulent Sune Thorvildsen, DI Energibranchen.

Og flere virksomheder kan netop få støtte til deres ideer og hjælp til videreudvikling. Det var budskabet, da EUDP, Vækstfonden og DI Energibranchen, den 10. januar og 18. januar, holdt konference om udviklingen af nye energiteknologier. INSERO Horsens og DONG Energy var værter, for de omkring 230 interesserede deltagere, der mødte op.

Grøn omstilling med vækst og arbejdspladser
- Regeringens ambition om at blive uafhængig af fossile brændsler stiller store krav til udviklingen af nye energiteknologier, men konferencedagene hos INSERO Horsens og DONG Energy viser, at danske virksomheder har mange bud på, hvordan den grønne omstilling kan blive en realitet samtidig med, at der skabes vækst og arbejdspladser, fortæller Sune Thorvildsen.

Hos INSERO og DONG Energy var der særligt fokus på smart grid, der sammen med bygninger og lagring af energi, er særlige indsatsområder for de ordninger, der støtter udviklingen af nye energiteknologier.

Kontorchef fra EUDP, Morten Nordahl Møller fortalte desuden, at som konsekvens af et stadig tættere dansk-kinesisk samarbejde på energiområdet, er der åbnet op for i 2013 at søge støtte til fælles dansk-kinesiske udviklings- og demonstrationsprojekter.

Kilde: Dansk Industri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096