23948sdkhjf

Danish Offshore Energy´s nye bestyrelse er på plads

Anders Eldrup står i spidsen for en styrket organisation, der skal favne hele offshore energisektoren.
Med DONG Energys forhenværende administrerende direktør, Anders Eldrup, i spidsen er holdet bag det nationale videncenter og innovationsnetværk for offshoreindustrien – Danish Offshore Energy - nu sat.

Udover udnævnelsen af Anders Eldrup som formand for bestyrelsen er forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen samt direktør i Maersk Oil Kurt Normann Nielsen udpeget som næstformænd.

- For at fremstå som en organisation, der kan favne hele den danske offshore energisektor, fuldender vi den forandringsproces, som er sat i gang, ved at ændre navn fra Offshore Center Danmark til Danish Offshore Energy. Desuden flytter organisationen fra lokalerne ved forskerparken ved Aalborg Universitet Esbjerg til nye lokaler på havnefronten i Esbjerg. Det nye navn og en vision vil blive indarbejdet i løbet foråret og markeret ved en ceremoni senere på året, siger bestyrelsesformand Anders Eldrup, Danish Offshore Energy.

- Med udnævnelsen af formand og næstformænd er bestyrelsen ikke blot styrket markant, der er samtidig sat en tyk streg under den divisionering, som har været planlagt gennem længere tid og som skal sikre, at vi arbejder fokuseret inden for både olie & gas og havvindmøllesektoren, konstaterer Anders Eldrup.

Med udnævnelsen af Eldrup, Nyrup og Norman Nielsen er der sat navn på alle 11 bestyrelsesmedlemmer, efter bestyrelsen i efteråret besluttede dels at styrke bestyrelsen med nye ansigter, dels at udvide bestyrelsen fra ni til 11 medlemmer.

En branche i vækst
- Offshoreindustrien er en branche i vækst, og det har været nødvendigt at manøvre efter, at væksten formentlig vil fortsætte i fremtiden. Der er et stort potentiale for virksomheder i offshoresektoren, hvis vi formår at hjælpe virksomhederne professionelt til at udnytte det potentiale. Der er tale om en ny bestyrelse og en ændret organisation, idet der blandt andet vil blive ansat en ny direktør for havvindmølleområdet, siger Anders Eldrup.

Centret har de seneste år oplevet en massiv tilgang af nye udviklingsprojekter og administrerer i dag en projektportefølje på 125 millioner kroner – mange af projekterne med internationalt fokus med henblik på at sikre danske virksomheder andel af et voksende globalt marked. I samme takt er antallet af medlemmet øget kraftigt til i dag 260 og medarbejderstaben er fordoblet, ligesom der er indgået strategisk samarbejde med Vindmølleindustrien og brancheorganisationen Oil Gas Danmark.

Danish Offshore Energy flytter ind i det nye hovedsæde 1. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075