23948sdkhjf

Det sker: Nyt jobmesse-koncept på New Energy Husum

Messe Husum & Congress vil med det nye jobmesse-koncept „Renewable Energy Career Days“ skabe et mødested for jobsøgende og potentielle arbejdsgivere indenfor VE.
Messestandene hos de udstillere, der deltager i programmet, vil under New Energy Husum være synliggjort med grønne balloner og et skilt ved messedisken. På den måde kan de jobsøgende se, hvem der tilbyder job eller uddannelsespladser inden for vedvarende energi.

Jobmesse-konceptet omfatter desuden en særudstilling, som bliver afholdt i NordseeCongressCentrum. Den 22. og 23. marts har de besøgende på New Energy Husum mulighed for at få et indblik i de aktuelle jobtilbud samt uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder fra jobcentre, rekrutteringsbureauer og uddannelsesinstitutioner. Derudover står virksomheden A.S.I. Wirtschaftsberatung til rådighed med et gratis ansøgningstjek og rådgivning til fagfolk og nyuddannede, der er på jagt efter en arbejdsplads.


Vedvarende energi er en jobmotor
- Den vedvarende energi udgør en jobmotor, og der er efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere, fortæller Peter Becker, direktør for Messe Husum & Congress, og fortsætter:

- Fremtiden tilhører den vedvarende energi. Og med vores jobmesse-koncept har vi et ønske om at skabe begejstring hos de unge og at lette en jobstart for dem inden for branchen for vedvarende energi.

Samlet set beskæftiger de tyske virksomheder i branchen for vedvarende energi allerede omkring 382.000 personer i dag – det er mere end dobbelt så mange som for blot otte år siden. Alene i Schleswig-Holstein arbejder omkring 14.000 personer inden for netop denne branche. Med knap 7.000 ansatte er vindenergien det største arbejdsområde.

I de seneste år har en række nye specialuddannelser inden for vedvarende energi set dagens lys. Og stadig flere virksomheder tilbyder egne uddannelsesmuligheder. Ifølge oplysninger fra Agentur für Erneuerbare Energien (det tyske agentur for vedvarende energi) tillægger de unge navnlig kombinationen af handel og teknik og den bæredygtige værdi af vedvarende energi en afgørende betydning.

Om New Energy Husum
I de seneste år har New Energy Husum etableret sig som en af de mest betydningsfulde messer inden for vedvarende energi. Siden 2002 har messen dannet rammerne for den decentrale energiproduktion med alle former for vedvarende energi. Messens emner og teknikker omfatter alt fra små vindmøller (op til 30 kW), biogas, fast biomasse (piller, brænde og flis til varmeanlæg), soltermisk energi, solceller, elektromobilitet til geotermisk energi tæt på jordoverfladen, energioplagring, energieffektive bygninger og drift af små kraftvarmeanlæg.

Fra den 21. til den 24. marts 2013 mødes eksperter og førende producenter igen i den nordfrisiske by Husum for at sætte kursen for innovationer på et marked, der er i ekstrem hurtig udvikling.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078