23948sdkhjf

Fra fredag bliver varmen dyrere

Tirsdag besluttede Folketinget at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, som betyder, at al rumopvarmning bliver dyrere.
Revisions- og rådgivningsfirmaet PwC, der har regnet på de økonomiske konsekvenser af den nye afgift, der altså træder i kraft per 1. februar 2013, oplyser over for EPN.dk, at den nye afgift får forskellig betydning afhængig af, hvilken opvarmningskilde danskerne bruger.

I et olieopvarmet parcelhus på 125 kvadratmeter kan beboerne fx se frem til en årlig stigning på omkring 900 kroner, og beboere i et hus af samme størrelse, der opvarmes med gas kan forvente en lignende stigning på 880 kroner. For en lejlighed på 75 kvadratmeter vil varmen ifølge PwC typisk blive 500 kroner dyrere om året.

Og den nye afgift rammer ikke kun der, hvor fossile brændsler er varmekilden. Faktisk kan fjernvarmekunderne se frem til en lidt højere prisstigning på omkring 1000 kroner om året. Det skriver EPN.dk.

Årsagen er ifølge avisen, at fjernvarme indtil nu ikke har været så hårdt belagt med afgifter, fordi der ikke udelukkende bruges fossile brændstoffer og affald, men også halm og flis.

Hos Dansk Fjernvarme oplyser pressechef Torben Øllegaard Sørensen over for EPN.dk, at fjernvarmekunderne, når afgifterne er fuldt indfaset i 2020, kan se frem til gennemsnitligt at betale 2000 kroner mere for varmen om året, end de gør nu.

- Fjernvarmeværkerne får sværere ved at udvide deres dækningsområder. Vi ved jo godt, at det er kundernes privatøkonomi, der bestemmer i sidste ende, og omstilling til grøn energi koster trods alt nogle penge, siger Torben Øllegaard Sørensen til Epn.dk.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078