Lovende fremtid for nyt bølgeenergi-anlæg
Forskningsleder mener, at bølgenergi-maskine fra Fredericia-virksomheden Weptos, har en lovende fremtid.
Og ifølge leder af Forskningsgruppen for Bølgeenergi på Aalborg Universitet, Jens Peter Kofoed, er der god grund til at tro, at Weptos kan udvikle et anlæg, der kan blive økonomisk rentabelt.
Et af de forhold, der får forskningslederens forventninger til netop dette bølgekraftanlæg op, er, at det kan justeres efter vejrforholdene, hvormed det kan holde til ekstremt vejr.
- I små bølger kan det sprede sig ud og dermed høste energien fra en stor bredde af de indkomne bølger. Og i ekstrembetingelser kan den klappe sig sammen og dermed beskytte sig mod de belastninger, der kommer på konstruktionen, siger Jens Peter Kofoed til P4 Trekanten.