Klumme: Hvor er vi på vej hen, og hvad er meningen?
Hvor længe har vi egentlig råd til, såvel økonomisk som udviklingsmæssigt, at folkevalgte politikere kun tænker fire år frem?
Modelfoto/Colourbox.
Sådan definerer partiet Venstre denne noget velkendte overordnede samfundsøkonomiske styreform, der har haft sit indtog i danske og sågar den vestlige verdens økonomiske systemer. Det hele startede i 1700 tallet og har derfra udviklet sig. Vi danskere er blevet rost igennem tiderne for at være proaktive, innovative, gå egne veje og naturligvis være selvstændige. Mange ting har ændret sig…
Meget grelt er det, når man ser på vores nuværende regering og deres voldsomme indgreb i meget af det, der bringer vores lille samfund frem i verden. Vi ser os selv som en samlet flok, der går sammen for at løfte økonomien, udvikle arbejdspladser, varetage egne interesser samt beskytte vores handlekraft i internationale sammenhænge.
Dette indlæg bringer os gennem et meget aktuelt emne, nemlig vedvarende energi, hovedsagligt solcelleenergi. Her kan Danmark gøre en forskel. Vi er foran ift. 2020, men hvad siger det egentlig. Vi er i hvert tilfælde foran andre lande på området. Men hvor langt vil vi egentlig gå. Ikke langt nok åbenbart.
Er der nu noget galt i, at alle får en bid af kagen. Hvor er vores visioner på vej hen? Ønsker vi planøkonomi, hvor styret overtager al initiativ? Kan vi ikke længere acceptere, at det er investorer, som parkerer formuer i vedvarende energi og ikke staten - her tænker jeg på DONG. Findes der ikke allerede ”vindmøllebaroner”?
Kan det ikke anskues som et skridt på vejen, at vi nu har innovative og veltænkende fonde og rigmænd, som samtidigt er miljø- og energibevidste. Hvor er vi, når regeringen ikke kan finde fodfæste i egne tiltag og i stedet vælger at vade rundt i div. lovændringer og større reguleringer ift. VE-lovgivningen.
Kan det overhovedet passe, at vi skal finde os i, som arbejdstagere, virksomhedsejere/ iværksættere og arbejdsgivere, at blive kørt over hver 3. måned af en, i mine øjne, uoplyst og ikke-researchende minister på området, Martin Lidegaard.
Hvor knækker filmen? Er det ministerens embedsmænd, familieinteresser eller noget helt tredje, der forårsager denne enorme usikkerhed blandt de danske borgere og virksomhe-derne. Har man ved at flytte behovet fra de private solcelleanlæg på hustagene med en maks ydelse til el-nettet på 6kW, til større erhvervsanlæg på op til 400kW pr. anlæg, sat så store forventninger og skudt så meget over mål, at man nu igen må trække tiltagene tilbage? Har investorer nu fået øjnene op for denne niche og rykket økonomiske midler fra bl.a. obligationsmarkedet - som måske på den korte bane skader den danske stat, og vil solcellerne overtage behovet for vindmølleparker - som er statsdrevet og ikke mindst statsstøttet og meget forurenende i fremstilling/ fragt mm. Et middel som i min anskuelse drejer sig om økonomisk styring og ikke grøn energi og ønsket derom. Igen må jeg spørge om i hvilken retning, vi ønsker at gå?
Den 16. marts kan man på DR.dk læse, at politikere, heriblandt Martin Lidegaard, er overrasket over at private investorer mv. søger tilladelser ved div. landkommuner, til opsætning af solcelleparker.
Da der i VE-lovgivningen er defineret en grænse på 400kW pr. anlæg, har man faktisk ret til at opsætte lige så mange af den type anlæg, man kan finansiere. Det kræver dog en udvidelse af bl.a. transformerstationer m.m. Er bekymringen her, at vi overhaler de traditi-onelle kraftværker drevet af staten, eller hvori ligger forundringen og bekymringerne? Kan elnettet klare et pludseligt kick fra alle disse innovative og miljøbevidste VE-anlæg? Det kan det sikkert ikke, men det lader jeg eksperterne på området tage stilling til.
Kan det være meningen, nu når prisen på denne teknologi er ved at være nede i et passende niveau, at vi så stadig har brug for og ønsker at anvende så store mængder fossile brændstoffer. Artiklen på DR.dk bærer præg af, at man fra politisk hånd ønsker at bremse et positivt fremskridt, og man afslutningsvist i artiklen lægger op til, at investorerne slet ikke kan nå at starte store solcelleparker op i år, pga. myndighedernes længerevarende sagsbehandlingspraksis, hvor tilskuddet på produktion af el til el-nettet er kr. 1,30 pr. kWh.
Meget aktuelt kan man den 18. marts på Energy-supply.dk læse, at Martin Lidegaard taler på den internationale konference ’The Solar Future: Denmark’ d. 21. marts omkring Danmarks politik ift. solenergi i fremtiden. Kan han overhovedet svare på det i artiklen stillede spørgsmål ”Hvordan vil Danmarks politik for solenergi ser ud i den nærmeste fremtid?” Besidder manden disse kompetencer, og nu tænker jeg blot ”lige ud af posen”, ved han, hvad han taler om, og strækker hans visioner sig overhovedet længere end til næste valg? Hvor længe har vi egentlig råd til, såvel økonomisk som udviklingsmæssigt, at folkevalgte politikere kun tænker fire år frem?
