23948sdkhjf

Klumme: Klynger er stærke på eksport af energiteknologi

Regeringens vækstteam inden for klima og energi anbefaler, at danske virksomheder eksporterer samlede systemer - ikke blot enkeltkomponenter.
Af Jørgen Mads Clausen, formand i Lean Energy, & Preben Birr-Pedersen, adm. direktør i Lean Energy

Vi mener løsningen er, at virksomheder med forskellige kompetencer, går sammen i klynger. Det styrker Danmarks konkurrenceevne.

Det er af afgørende betydning, at løsningerne bliver leveret som færdige systemløsninger. Når der globalt bliver anlagt komplet nye byer, har storkøbere ikke brug for enkeltstående teknologier. Udviklingen foregår i rivende hast, og der er brug for færdige løsninger, som allerede virker. Ranbir Saran Das, Managing Director fra Fairwood Group står bag udviklingen af en 300 km lang bykorridor i Indien. Han er ikke i tvivl om, at det smarteste virksomheder kan gøre er at gå sammen i klynger og udvikle fælles systemløsninger.

Medlemslandene i EU er slet ikke er oppe i gear, hvis de skal nå deres mål om 20 % reduktion af energiforbruget inden 2020. Danske virksomheder skal udnytte situationen og kreere de energiløsninger, som de kommende år vil blive stærkt efterspurgte ikke alene i EU - men også på globalt plan. Det er svært at komme ind på det internationale marked, hvis man er en lille virksomhed. Sammen med andre aktører giver det helt nye eksportmuligheder.

Derfor bør virksomheder samle sig i klynger og i fællesskab udvikle system og pakkeløsninger, som det sker i Lean Energy Cluster.

Klyngesekretariates rolle er at fungere som uvildige innovationsagenter, der løbende spotter forretningsmuligheder og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer omkring nye innovationsprojekter. Innovationsagenterne flytter viden fra universiteterne ud i virksomhederne for på den måde at skabe radikal innovation. De hjælper virksomhederne med at få deres forretningsidéer finansieret og lanceret på det internationale marked. I hele projektforløbet sikrer sekretariatet, at fokus er på virksomhedernes vækstmuligheder ved at anvende interventionsmodellen inspireret af Højteknologifondens succes.

I Lean Energy Cluster udgør eksport en væsentlig del af klyngevirksomhedernes eksistensgrundlag. Virksomhederne i klyngen går sammen i partnerskaber på tværs af virksomheder, offentlige aktører og videninstitutioner om at udvikle nye eksport løsninger. En af virksomhederne i klyngen havde i 2012 en eksportandel på 10 %, i 2013 forventer man en eksportandel på 75 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093