23948sdkhjf

Ny direktør på plads i Hofor

Gorm Elikofer bliver ny direktør for energi i Hofor

Tirsdag 21. marts er 57-årige Gorm Elikofer præsenteret som ny direktør for energi i Danmarks største multiforsyningsselskab Hofor.

Gorm Elikofer er rekrutteret internt i Hofor, hvor han har været ansat siden 2011. Siden årsskiftet har han fungeret som både områdechef for Digitalisering og konstitueret direktør for Energiområdet. 

"Men fra i dag kan han altså nu koncentrere sig om at sikre de gode processer og vilkår for fjernvarme, bygas, fjernkøling, kraftvarmeproduktion og brændselsindkøb, så Hofor fortsat kan levere konkurrencedygtige, CO2-fri energileverancer til københavnerne," lyder det i en pressemeddelelse fra forsyningsselskabet.

Denne vinter har Gorm Elikofer blandt andet været med til at søsætte en kampagne, der har fået københavnerne til at skrue ned for varmen, hvilket i følge Hofor var medvirkende til, at københavnernes varmeforbrug faldt hele syv procent.

"Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have fokus på både kunder og energiproduktion. En erfaring, som den nye direktør har fra sine syv år som chef for Kundeområdet i Hofor," skriver de.

En karriere i forsyningsbranchen

Forsyning og kunder har fyldt meget i Gorm Elikofers karriere siden uddannelsen som cand.merc.jur. tilbage i 1991. CV'et tæller jobs i andre store forsyningsvirksomheder som NESA og DONG Energy (nuværende Ørsted), hvor han ud over at arbejde med elforsyning og opbygning af elmarkedet havde ansvaret for at opbygge fibernet som et forretningsområde.

Privat bor Gorm Elikofer i Vanløse med sin hustru Line.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Se nøgletal for:
Læs mere om: navnenyt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.531