23948sdkhjf

Vestforbrænding jubler over stor interesse for fjernvarme

Knap 80 procent har meldt positivt tilbage på muligheden for at komme på fjernvarmenettet

I februar sendte Vestforbrænding breve ud til 2000 borgere, der får mulighed for at blive sluttet til fjernvarmenettet i 2024, og forsyningsselskabet glæder sig over stor interesse for at komme med ombord på fjervarmegalejen.

- Vores oprindelige mål i Vestforbrændings Varmeplan 2030 er, at 89 procent af olie- og gaskunder gerne skulle konvertere til fjernvarme. Lige nu ligger vi på knap 80 procent, og det er jo fantastisk set i forhold til de 89 procent, vurderer Anne Rosenkilde Lajer, som er kundechef i Vestforbrænding Fjernvarme, i en pressemeddelelse. Borgerne har indtil udgangen af april til at melde sig til.

Kriteriet for udvidelse af fjernvarmenettet er 50 procents tilslutning, men en endnu højere interesse har stor betydning for det videre arbejde og planlægning, forklarer kundechefen.

I løbet af sommeren 2023 forventer Vestforbrænding, at kontrakterne med entreprenørerne er på plads, og at tidsplanen for udrulningen bliver mere præcis. Også for de kunder, der er i fase 2 af varmeplanen, som påbegyndes i 2026.

Anne Rosenkilde Lajer ser blandt andet en tilslutningspris på 15.000 kroner i kampagneperioden, som en væsentlig forklaring på den store tilslutning. Vestforbrænding vurderer, at man med nuværende priser for at varme et parcelhus op kan tjene tilslutningsprisen hjem på to år hvis man skifter fra gas til fjernvarme.

Stor opbakning til fjernvarme

Fordelt på kommuner ser interessen for at tilsutte sig Vestforbrændings fjernvarme således ud med opgørelsesdato 23.03.2023:

  • Ballerup: 74,9 pct.
  • Herlev: 73,5 pct.
  • Furesø: 76,6 pct. 
  • Gladsaxe: 77,0 pct. 
  • Lyngby-Taarbæk: 82,3 pct.

Vestforbrænding

Se nøgletal for:
Læs mere om: Fjernvarme
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.601