23948sdkhjf

Energiboss ville selv have kæmpebonus: Endte med fratrædelse

Ifølge mediet Finans var det uenighed om direktørens egen bonus, der førte til Jørgen Holm Westergaards fratrædelse efter 23 år i spidsen for Energi Danmark

Daværende Energi Danmark-direktør Jørgen Holm Westergaard var manden, der indgik guldrandede bonusaftaler med tre medarbejdere, som løb op i 250-300 mio. kr. pr. mand. Aftaler som ledelsen siden har lagt stor afstand til, og som senest har resulteret i fyring af de tre medarbejdere. Energi Danmark nægter desuden, at udbetale bonusserne, mens de tre energihandleres advokat har fortalt, at man er klar til at gå rettens vej for at få pengene.

Det var dog tilsyneladende ikke det, der var årsagen til, at Jørgen Holm Westergaard uden videre forklaring i februar i år forlod Energi Danmark med en fratrædelsesordning.

Mediet Finans erfarer således, at, det var uenighed om direktørens egen bonusaftale, der gav anledning til skilsmissen med Energi Danmark efter 23 år i direktørstolen.

Direktøren mente tilsyneladende, at han også selv skulle have en bonus i samme størrelsesordning som de tre medarbejdere, skriver Finans. Det udløste altså en strid, der endte med en fratrædelse.

Finans skriver, at det er presseafdelingen hos Andel - et af selskaberne bag Energi Danmark - der står for al kommunikation i forbindelse med sagen, og her vil man ikke kommentere på hverken Jørgen Holm Westergaards fratrædelsesordning eller årsagen til afskeden med direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078