23948sdkhjf

Cowi når milepæl på CCS-projekt på affaldsenergianlæg

Som bygherreingeniør for Viridor, en af de førende britiske spillere inden for vedvarende energi og affaldshåndtering, har Cowi sammen med projektets interessenter udarbejdet forprojekt til et anlæg til CO2-opsamling på Storbritanniens største energy-from-waste (EfW)-anlæg i Runcorn, der ligger i nærheden af Liverpool.

- Udnyttelse af CO2-fangst og -lagring i Storbritannien vil være afgørende for at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derfor er vi begejstrede for at samarbejde med Viridor om et af verdens største CO2-opsamlingsprojekter på et energy-from-waste-anlæg. Projekter af denne type kommer til at spille en nøglerolle, for at Storbritannien når sine mål, ved at sætte turbo på indførelsen af CCS-teknologier i den industrielle sektor, og vi er henrykte over at være med på den rejse, siger Damian McGirr, Senior Market Director i COWI.

Forprojektet omfatter blandt andet en tidslinje for projektet og risikoregister. Desuden har Cowi gennemgået leverandøromkostninger og -specifikationer i forbindelse med installation af teknologier til opsamling af CO2 affaldsenergianlægget. 

I samarbejde med projektets interessenter har Cowi ligeledes gennemgået planer for integration af CCS-teknologi med det eksisterende EfW-anlæg. Her blev der foreslået forskellige optimeringsmuligheder for at øge anlæggets energieffektivitet. Ligeledes blev der anbefalet tilpasninger af det komprimerede køledesign, der skulle imødegå udfordringen ved grundens begrænsede størrelse.

CCS-projektet i Runcorn er Cowis første CCS-projekt i Storbritannien.

Samtidig er anlægget et af de første på EFW-anlæg i verden, og projektet er for nylig blevet udvalgt til sidste fase i den engelske regerings kortlægning af industrial carbon capture (ICC)-projekter, og når det er i drift, vil det indfange ca. 900.000 ton CO2 årligt og bortlede 450.000 ton fra atmosfæren hvert år.

Projektet går nu ind i en overgangsfase forud for FEED med den CCS-teknologi, der forventes at blive taget i brug i 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109