23948sdkhjf

Lidegaard: Vi står foran et afgørende år

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard bejlede til industrien ved DI’s internationale energikonference.
Vil man opnå succes inden for klima og bæredygtighed, skal man have industrien med sig. Det understregede Klima- energi- og bygningsminister Minister Martin Lidegaard ved DI Energis internationale konference, som blev afholdt onsdag under titlen ”EU Towards a Green Economy”.

Han roste i den forbindelse DI Energis medlemmer for deres tilslutning til den store energiaftale fra den 22. marts sidste år, som regeringen i øjeblikket står midt i implementeringen af. Ministeren påpegede, at det kommende år bliver afgørende for dansk klima- og energipolitik.

Ny beskatning i 2014
- Vi står foran et meget interessant år. Vi skal til at afslutte vores analyser af energiaftalen om blandt andet fjernvarme, naturgas og klima, og vi kommer forhåbentlig til at få puslespillet til at gå op inden for et år, så vi kan begynde at kigge på beskatning af energi i Danmark. Vi er ikke interesseret i at beskatte yderligere, men måske vi kan gøre det mere effektivt og bedre for at fremme vores klimamål. Når analyserne ligger klar, vil vi dermed kunne kigge på beskatningen i 2014, siger Martin Lidegaard.

Det kommende år bliver endnu mere afgørende uden for Danmarks grænser, da forhandlingerne om EU’s klima- og energimål for 2013 skal i gang.

Industrien skal være med
- Det er ambitionen for flere europæiske lande, at vi vil have nye 2030-mål formuleret inden den nuværende EU-kommission afgår ved udgangen af året. Vi kan alle se, at den nuværende situation ikke er holdbar. Vi har brug for mere klarhed om priser, og vi er nødt til at sikre investorerne og virksomhederne ved at lade dem vide, hvilken retning vi er på vej i. Og det kan vi ikke vente til 2015 eller 2016 med, siger ministeren.

Han håber fremover på industriens opbakning til de kommende tiltag, da de ifølge Lidegaard ikke kan gennemføres uden.

- Der er intet land i verden, som er bedre rustet til at opfylde 2030-målene end Danmark, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078