23948sdkhjf

Flot vækst hos Kelin Kraft

Kelin Kraft, der beskæftiger sig med fakturerings- og afregningstjenester på det skandinavisk energimarked, har oplevet en indtægtsstigning på over 60 pct. i 2012.
Der er god grund til tilfredshed hos Kelin Kraft og ikke mindst hos selskabets danske direktør Jens S. Kristiansen. Regnskabet for 2012 viser nemlig solid vækst i såvel omsætning som resultat i Danmark.

På et ellers presset marked viser filialen i Danmark med kontorer i Fredericia flotte resultater. Set i forhold til 2011 steg indtægterne med hele 62,3 % og resultatet før skat med ca. 50 %.

Jens S. Kristiansen mener, en del af de gode resultater skyldes, at det ikke kræver store investeringer eller lange implementeringsforløb at blive kunde hos Kelin.

- Hos Kelin følger kundens udgifter deres indtægter, dvs. vi opererer generelt med per slutkunde/forbruger-licenser og dermed skal vores kunder ikke betale for en tjeneste, før de har slutkunden og dermed også indtægten, siger Jens S. Kristiansen.

Generelt forventer markedet en stigning i antallet af selskaber, der tilbyder levering af el. Ikke mindst ændringerne på forsyningspligten sætter mange forbrugere i fokus.

- Ligesom vi så inden for telefoni, da den branche blev liberaliseret, hvor der var et boom af helt nye aktører, der tilbød mobiltelefoni til særdeles gode priser, forventer vi hos Kelin, at elleverandør-branchen også vil se mange nye aktører blomstre op, til glæde og gavn ikke mindst for forbrugeren, siger Jens S. Kristiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078