Nyt om navne: Grønbech & Sønner styrker serviceorganisationen
Grønbech & Sønner A/S har ansat Henrik Duedahl som tekniker i firmaets afdeling i Esbjerg, hvor han bl.a. skal varetage opgaver med renovering og test af ventiler og pumper, både on- og offshore.
Han er i forvejen et kendt ansigt hos Grønbech & Sønner, idet han i perioden 2004-2006 var ansat som servicemontør i Grønbech & Sønners serviceafdeling i København.
I den mellemliggende periode var Henrik Duedahl ansat hos DP Cleantech.