Fem gyldne timer for decentrale kraftvarmeværker
Mellem klokken 7.00 og 12.00 fredag snurrede de naturgasfyrede motoranlæg på en række af landets 250 decentrale kraftvarmeværker lystigt.
Modelfoto/Colourbox
Det skyldes en kombination af flere faktorer. Dels står vindmøllerne stille, fordi det ikke blæser. Dels er to blokke på centrale kraftværker samt den elektriske storebæltsforbindelse er ude med planlagt vedligehold. Desuden arbejder man netop nu på den nye højspændingsledning mellem Kassø i Sønderjylland og Tjele i Midtjylland, og det betyder, at muligheden for at importere el er reduceret i en kort periode.
- Derfor er der brug for omkring 750 MW kapacitet fra de decentrale kraftvarmeværker, forklarer afdelingsleder John Tang fra Dansk Fjernvarme.
De decentrale kraftvarmeværker kan starte med kort varsel, når der opstår behov, som i dette tilfælde. Motoranlæggene kræver ikke lange varsler, før de er drift.
- De decentrale kraftvarmeværker står til rådighed, så der er back up for ustabile produktions-former som vindmøller. Desværre er normalsituationen for de decentrale kraftvarmeværker en helt anden, for de kører mindre og mindre. Men lige i disse fem timer får vi faktisk beviset på, at de er temmelig værdifulde for Danmarks forsyningssikkerhed, siger John Tang.
For forbrugerne på de decentrale kraftvarmeværker, som producerer i de fem gyldne timer, er det lune nyheder. Det vil typisk, at deres fjernvarmeværk tjener ganske betydelig hjem på elproduktionen. Typisk vil det svare til 250 til 700 kroner, som varmeforbrugerne får reduceret deres varmeregning med.
Et af de værker, der har startet motorerne, er det lille barmarksværk Lading-Fajstrup Varmeforsyning med 208 forbrugere.
- Vi tjener 53.000 kroner på de fem timer. Det vil betyde en reduktion i varmeprisen for forbrugerne på ca. 250 kroner, fortæller værkets formand Steen Linnell.
De fem timers el-indtælgt svarer til, hvad man havde af el-indtæt månedligt i sommermånederne sidste år. Eller til en lidt mere end halvdelen af el-indtægten i vinterens koldeste måned marts.
Situationen for de decentrale kraftvarmeværker har de seneste år været, at de producerer mindre og mindre el, fordi de normalt ikke kan konkurrere prismæssigt med vindmøller, kulkraftværker og norsk vandkraft.
