23948sdkhjf

Verdens største havmøllepark indviet

Havmølleparken London Array markerer en milepæl i udviklingen af offshore vindkraft, mener Siemens-chef.
Verdens største havmøllepark, London Array, er udviklet og bygget af et konsortium bestående af Dong Energy, E.ON og Masdar og har en samlet kapacitet på 630 megawatt (MW).

Havmølleparken vil generere strøm nok til at forsyne 500.000 britiske husstande med ren elektricitet og vil dermed reducere den årlige CO2-udledning med ca. 900.000 tons, hvilket svarer til udledningen fra 300.000 personbiler.

- London Array er verdens største havmøllepark og markerer en milepæl i udviklingen af offshore vindkraft. Projektet understreger den ledende position som Siemens har på dette attraktive vækstmarked, udtaler Peter Löscher, president og CEO for Siemens AG, i anledning af åbningsceremonien i Margate, Storbritannien.

Bidrager til industrialisering
London Array er placeret i Themsens udmunding, cirka 20 kilometer ud for Kent og Essex kyst. Siemens har leveret og installeret de 175 vindmøller, hver med en rotordiameter på 120 meter og en ydelse på 3,6 MW. Siemens har også leveret nettilslutningen med en onshore og to offshore transformerstationer i Nordsøen.

Læs også: Verdens største havmøllepark er nu endeligt opført

Den elektricitet, der genereres af vindmøllerne, bliver bundlet på havet, og transporteres via højspændings-søkabler til kysten. Vindmølleparken vil blive drevet og vedligeholdt af en specialbygget base ved Ramsgate Havn.

- Projekter af denne størrelsesorden bidrager til yderligere industrialisering af de komplekse produktions- og logistikprocesser til offshore vindmølleparker, siger Peter Löscher.

Offshore: En vigtig spiller
Under udførelsen af London Array-projektet var Siemens i stand til yderligere at standardisere processerne omkring havmølleparker i form af både produktion, transport og logistik samt installation af møller offshore.

Offshore vindkraft spiller allerede en vigtig rolle i energisystemerne i Nordeuropa. De to største offshore markeder, Storbritannien og Tyskland, har ambitiøse udviklingsplaner. Begge lande planlægger en hurtig og bred udbygning af offshore energiproduktion.
Siemens er førende på markedet for havmælleparker.

Siemens har allerede installeret mere end 1.100 vindmøller på havet med en samlet kapacitet på 3,4 GW. Mere end to tredjedele af dem er placeret i Storbritannien. I alt har Siemens 4,6 GW offshore kapacitet i sine ordrebøger.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094