23948sdkhjf

Vejby-Tisvilde sparer lille million på solenergi

Sidste år sparede Vejby-Tisvilde Fjernvarme forbrugerne for 825.000 kr. alene ved hjælp af selskabets solvarmeanlæg. Værket håber at solvarme på sigt kan overtrumfe brugen af naturgas.
Tilbage i 2012 indviede Vejby-Tisvilde Fjernvarme sit 8.000 kvadratmeter store solvarmeanlæg, og i juli måned sidste år var man i stand til at forsyne samtlige af de knap 600 forbrugere med varme den måned alene ved hjælp af solvarmeanlægget, skriver Gribskov Avis.

Men selvom anlægget hiver store besparelser hjem, så er værket tvunget til at bruge den dyre og mindre miljøvenlige naturgas – det skyldes lovgivningen, der binder fjernvarmeværker til at bruge en bestemt brændselstype.

Vil hellere bruge træflis
Bestyrelsesformand for Vejby-Tisvilde Fjernvarme Karl Terpager Andersen er forundret over lovgivningen, der binder værket til naturgas, når man langt hellere vil anvende træflis, som man gør hos to ud af fire fjernvarmeselskaber i kommunen.

- Opvarmningen af et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter koster lidt over 20.000 kr. i Vejby-Tisvilde, mens det for eksempel koster lidt under 13.000 kr. i Græsted. Og det skyldes ikke, at vi er mindre effektive. Naturgassen koster simpelthen tre gange så meget som træflis, forklarer han.

Vejby-Tisvilde Fjernvarme blev tvunget til at bruge naturgas, da fjernvarmeværket blev etableret i 1996.

Solvarme skal udfase naturgas
Håbet fra fjernvarmeværket i Vejby er, at solvarme med tiden helt kan udfase naturgassen.

- Solvarme regnes ikke som brændsel, så derfor må vi godt etablere solvarmeanlæg. Det har vi så gjort både i Helsinge og i Vejby-Tisvilde. Og i Helsinge er vi på vej til at udvide solvarmeanlægget, så det vil dække cirka en femtedel af vores samlede varmeproduktion, siger driftsleder i Helsinge Fjernvarme Leif Jakobsen.

Originalartikel: http://www.gribskovavisen.dk/index.php/nyheder/gribskov/fjernvarmeskelskab-sparer-lille-million-pa-solenergi/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093