23948sdkhjf

Siemens chartrer jack-up fartøj til offshore vindmøller

Siemens har netop underskrevet en treårig aftale om fuld råderet over et Jack-up fartøj til offshore vindmøller. Fartøjet er under konstruktion og ventes at stå færdigt i 2016.
DBB Jack-Up Services A/S oplyser at man har indgået en treårig aftale med Siemens Energy. Aftalen giver Siemens råderet over et et nyt jack-up fartøj specifikt konstrueret til vedligehold og serviceaktiviteter i forbindelse med Siemens' store offshore-vindprojekter i Nordeuropa.

- Denne aftale er en væsentlig milepæl for offshore-industrien og repræsenterer en helt ny tilgang til offshoreaktiviteter og vedligehold. Der er væsentlige besparelser forbundet med at være forberedt på hurtig mobilisering. Det er særligt vigtigt når flere og flere vindmøller installeres under udfordrende forhold, siger Thorsten Jalk, CEO for DBB Jack-UP A/S om fartøjet og aftalen.

Aftalen giver Siemens mulighed for hurtig mobilisering i forbindelse med udskiftningen af de større komponenter på en offshore-vindmølle, hvilket reducerer den tid, der bruges på installering og vedligehold, da det ikke bliver nødvendigt at indgå en aftale, laste fartøj og mobilisere et jack-up fartøj til et specifikt projekt for efterfølgende at demobilisere det hele igen, når opgaven er udført.

Jack-Up fartøjet som Siemens har sikret sig råderet over færdiggøres i øjeblikket på Nordic Yachts i Tyskland og vil være klar til at deltage i Siemens’ offshorevindprojekter i 2016.

Fartøjet er bygget med vedligehold og service-aktiviteter for øje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127