23948sdkhjf

Fårup Sommerland skifter til grøn varme

I samarbejde med Nyfors har Fårup Sommerland skiftet parkens oliefyr ud med energivenlige varmepumper. Allerede i den kommende sæson sparer parken 102 tons CO2.
I løbet af vinteren er Fårup Sommerlands 32kW og 36 kW oliefyr skiftet ud med luftvarmepumper fra Nyfors i Brønderslev.

- Processen startede så småt op sidste år, hvor vi besluttede, at vi skulle ha’ erstattet vores gamle oliefyr med en grønnere energiløsning. For Fårup Sommerland handler det både om økonomi og om, at vi føler os forpligtede til at gå forrest, og gøre det vi kan for miljøet, fortæller direktør Søren Kragelund fra Fårup Sommerland.

Sparer 100.000 kroner om året
- I første omgang gik vi i gang med en grundig research og undersøgte bl.a. også jordvarmeanlæg. Vi endte med at indgå i et samarbejde med Nyfors, fordi vi hos dem kunne få en samlet og fremtidssikret løsning i hele parken, og fordi økonomien og tilbagebetalingsperioden på tre år på varmepumperne passede til vores behov. Vi har udskiftet to gamle oliefyr og erstattet dem med varmepumper. Den første pumpe er installeret i vores administration, og den anden meget store pumpe er installeret i vores værksted, der leverer varme til både selve værkstedet men også til 4D biografen, restauranter og kantine. Pumperne er i drift nu, og dermed kan vi se frem til en årlig besparelse på næsten 100.000 kroner. Udover den økonomiske gevinst er vi glade for, at vi nu ikke længere bruger olie til opvarmning, men derimod kan spare, hvad der svarer til 102 tons CO2 årligt, understreger Søren Kragelund.

Stort skridt i ét hug
Varmepumpen i Fårup Sommerlands værksted er blandt de største, der er sat op i Nordjylland.

- Der er tale om en 100 kW varmepumpe, der er to meter bred og 1,80 meter høj. Pumpen er dimensioneret, så vi kan tilføje flere bygninger, hvis vi ønsker det, så det er en fremtidssikret løsning, vi har fået, slutter Søren Kragelund.

Også hos Nyfors i Brønderslev er der tilfredshed over det energivenlige skridt, Fårup Sommerland har taget.

- Fårup Sommerland har med udskiftningen af samtlige oliefyr taget et meget stort skridt i ét hug frem mod at blive meget grønnere. Vi betragter parken som en meget fremsynet virksomhed. Parkens ledelse er ofte first-mover på forskellige områder og har et konsekvent og målrettet syn på, at forretning, energihensyn og funktionalitet skal hænge fornuftigt sammen – og det bakker vi meget gerne op omkring, siger Henrik Mentz fra Nyfors.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141