23948sdkhjf

NRGi præget af mild vinter

Energiselskabet NRGi er i årets første måneder påvirket af den milde vinter med et fald i omsætningen til følge. Ligeledes har resultatet før skat taget et ordentligt dyk fra 99,9 mio. kr. til 54,1 mio. kr. i første kvartal.
Resultatet af første kvartal 2013 endte hos NRGi med et plus på 54,1 mio. kr. før skat mod et plus på 99,9 mio. kr. i 2013. Omsætningen på 566,8 mio. kroner er faldet i forhold til første kvartal 2013, hvor man endte på 575,9 mio. kr. På trods af det ligger driftsresultatet før renter og skat 2,5 mio. kr. over sidste års tal, og det er over det forventede for året - her endte man på 16,6 mio. kr. mod 14,1 mio. kr. i perioden i 2013.

Den væsentligste afvigelse for omsætningen i perioden er Infrastrukturdivisionen, hvor NRGi Net har en omsætning, der er under sidste års tal i første kvartal. Dette kompenseres delvist af andre aktiviteter, herunder væsentligst Installationsdivisionen, der er over aktivitetsniveauet for sidste år. Dette skyldes ligeledes vejret, da den milde vinter har medført, at det har været muligt at udføre flere anlægsopgaver.

Har lagt krisen bag sig
Administrerende direktør Søren Sørensen ser med tilfredshed på at samtlige divisioner i første kvartal viser bedre resultater end forventet. Særligt positivt er det, at fibernetaktiviteten nu for andet kvartal i træk har realiseret et positivt resultat før af- og nedskrivninger. Direktøren hæfter sig ligeledes ved, at forbrugertilliden i april er steget til 5,5 mod 5,0 i marts. Sidste år i april lå den på -2,8.

- Det giver os en tro på, at krisen nu er ved at være lagt bag os, og det skaber et bedre fundament for os, når vi skal ud og realisere vore visioner om at skabe bæredygtige løsninger, der skaber værdi for vore kunder og andelshavere, fortæller Søren Sørensen.

Ordretilgangen i Produktsalgsdivisionen har i første kvartal ikke været stor nok til, at der kan opnås en positiv drift. Ved udgangen af kvartalet er virksomheden Technical Traffic Solutions A/S frasolgt divisionen, og trafiksystemer er ikke fremover en del af divisionens aktiviteter, idet der fokuseres på nyt produktsortiment fra Veksø inden for byrumsmiljø og belysning.

Søren Sørensen konstaterer, at Installationsdivisionen har vundet en række udbud på vedligeholdelse og udskiftning af vejbelysning for længere perioder. Dette sikrer både at de pågældende belysningsenheder bliver udskiftet med nye energibesparende lyskilder til gavn for både pengepung og miljø, men også at der er sikret arbejde med vedligeholdelsen i en årrække fremover.

Tilfreds formand
NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen glæder sig over at NRGi atter har leveret nogle flotte regnskabstal i forbindelse med arbejdet på at understøtte de overordnede politiske målsætninger i forbindelse med energibesparelser, optimal udnyttelse af energien, reduktion af CO2 udledningen, udbredelse af fibernettet og mulighederne for at etablere mere vedvarende energi.

Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144