23948sdkhjf

PSO-regning langt større end ventet

Det økonomiske fundament under energiaftalen fra 2012 smuldrer. Milliardregningen til elkunderne for grøn energi bliver langt større end ventet.
Da daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard den 22. marts 2012 præsenterede energiforliget anno 2012 betegnede han det som det grønneste forlig nogensinde. Nu ser det ud til også at blive det dyreste, skriver Jyllandsposten.

Læs også: Regeringen skaber klarhed om PSO-gebyret

Forventet ekstraregning holder ikke
Dengang i 2012 var der tale om en ekstraregning for den grønne omstilling for en gennemsnitlig husstand på 1300 kr om året i 2020. Det tal har vist sig ikke at holde stik. I de seneste to år er virksomheder og private elkunders betaling til den grønne omstilling eksploderet.

Ifølge Jyllandspostens beregninger står den samlede regning fra den grønne elafgift – PSO-afgiften – til at blive 7,8 mia. kr. større end ventet for årene 2012-2014.

For erhvervslivet betyder det en ekstraregning på 5,2 mia. kr, mens de private elkunder får en regning på 2,6 mia. kr.

Læs også: PSO-afgiften løber løbsk

Energiforliget kørt økonomisk af sporet
Både hos foreningen Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE), den borgerlige tænketank Cepos og blandt forligspartierne er der enighed om at økonomien under forliget smuldrer.

- Da energiforliget blev vedtaget, var meldingen, at det ville koste hver forbruger 1.300 kr. om året i 2020. Allerede dengang spåede vi, at regningen ville blive mange gange større, og desværre tyder alt på, at vi får ret, siger Boe Carslund-Sørensen, formand for SDE.

Hos Cepos peger man på aftalens manglende udgiftloft som den væsentligste defekt, mens klima- og energiordfører fra Venstre Christian Lilleholt erkender at den førte energipolitik i dag er langt dyrere end ventet.

Minister afviser kritik
Selvom forskellige parter er ude med riven i forbindelse med det fordyrede energiforlig, så afviser klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen kritikken. Han peger til gengæld på, at nok er PSO-afgiften markant højere end for to år siden, men samtidig er prisen på el tilsvarende lavere.

- Både for husholdninger og for virksomheder bliver den samlede energiregning i 2020 mindre end, hvad vi regnede med, da vi lavede energiaftalen, siger Rasmus Helveg Petersen med henvisning til Energistyrelsens beregninger.

I forbindelse med den nye vækstpakke vil regeringen give PSO-rabat til udvalgte energitunge virksomheder på 5,8 mia. kr. frem til 2020. Klima- og energiminsteren ønsker ikke at drøfte PSO-rabat til private elkunder.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094