23948sdkhjf

Dårlige vindforhold presser Damgaards tyske vindeventyr

Den tidligere rigmand Erik Damgaard har sat sin tyske vindmøllepark til salg. Den 400 millioner kroner store investering kan ende med et kæmpe tab.
I 2007 købte Erik Damgaard og Ole Abildgaard den 40 MW store vindmøllepark ved byen Zölkow i Tyskland for 400 mio. kr. Manglende vind presser økonomien i parken, og i dag vurderes den til at være 130 mio. kr. værd, skriver dagbladet Børsen.

Underskud på underskud
Det nyeste regnskab fra Erik Damgaards nødlidte selskab Fwe Windpark Zölkow viser, at der i flere år har været underskud og at gælden i det bagvedliggende selskab har vokset sig så stor, at den udgør hele værdien af parken.

2013 bød på et underskud på 6,3 mio. kr, mens gælden voksede til 134 mio. kr.

Derfor melder selskabet at drifts-forventningerne til 2014 er ”behæftet med usikkerhed”, og at man arbejder aktivt på at sælge vindparken for at indfri sine gældsforpligtelser.

Dårlige vindforhold
Direktør for Fwe Windpark Zölkow Jan Christensen fortæller, at det er flere års dårlige vindforhold, der har sendt parken i knæ.

- Vi har vitterligt haft næsten tre efter hinanden følgende dårlige vindår. Det har vitterligt ikke blæst i den del af Tyskland. Og når du ikke har vind, så har du heller ikke produktion, siger Jan Christensen.

Han ønsker ikke at kommentere yderligere på salgsprocessen, men i regnskabet fremgår det, at ledelsen forventer, at vindmølleparken kan sælges så det giver penge til at tilbagebetale lånene med.

Størstedelen af gælden i vindmølleparken består af lån som Erik Damgaard selv har ydet via hans selskab ED Equity Partner. Der er således ydet et lån på 57 mio. kr. til vindmølleparken, som Erik Damgaard selv tvivler på han får igen. Det fremgår af hans nyligt udsendte regnskab for ED Equity Partner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095