23948sdkhjf

Årets europæiske varmepumpeby ligger i Midtjylland

Viborg Kommune har på vegne af Energicentralen i Bjerringbro modtaget prisen som årets varmepumpeby i Europa 2014.
Prisen som årets varmepumpeby blev for nyligt overrakt i Berlin til Viborg Kommune af European Heat Pump Association - en organisation for den europæiske varmepumpe-industri. Den 16. juni blev prisen ved et arrangement givet videre til Energicentralen, hvor gæster fremover vil kunne se prisen.

Det præmierede anlæg er Grundfos’ og Bjerringbro Varmeværks fælles energicentral, som udnytter overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme i Bjerringbro via store varmepumper. I sommerperioden gemmes kølevarmen i gamle vandboringer, som så kan bruges i vinterperioden.

Projektet har vundet hæderstitlen, da det repræsenterer et godt eksempel på nyskabende brug af varmepumper og en god model for partnerskaber mellem virksomhed og lokalsamfund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094