Kommuner bremser billige grønne varmeanlæg
Selvom der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at installere såkaldt lodrette jordvarmeanlæg, har flere kommuner takket nej til den nye teknologi.
Modelfoto/Colourbox.
Men landets kommuner spænder ben for at udbrede den nye varmeløsning. Således afviser flere kommuner af frygt for grundvandet at lade folk bore de dybe huller på op til 200 meters dybde for at installere anlæggene, skriver DR Sjælland.
Det er uheldigt, hvis man spørger energipolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, Christian Jarby, der peger på adskillige gevinster ved den lodrette jordvarme.
- Man får de rigtig store gevinster, hvis man har et gammelt oliefyr, for så får man mere end halveret sin årlige energiregning. Derudover reducerer man CO2-udslippet meget, siger han og uddyber:
- Og så kan vi se, at folk ikke har nogen driftsproblemer. De skal ikke hælde olie på, og der er ikke noget fyr, der skal renses. Det kører bare, ligesom et køleskab.
Et lodret jordvarmeanlæg bygger på en ny teknologi, hvor man stikker rør op til 200 meter ned i jorden. Via en varmepumpe omdanner man på den måde jordens varme til billig radiatorvarme eller varmt vand i hanerne.
Og det er en skam, at den grønne løsning ikke bliver bredt ud til langt flere husstande, som det er tilfældet i for eksempel Sverige, mener også forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, Jørgen Christensen.
- Hvis vi skal have noget af det vedvarende energi til at erstatte de fossile brændsler som olie og gas, skal vi have el ind i opvarmningen af husene, og der er varmepumpen løsningen, siger han med reference til den pumpe, der trækker varmen op ad jorden og ind i husstanden.
I dag er det en dyr investering at få lavet varmeanlægget, men det kan betale sig på den længere bane. Og prisen for at etablere anlæggene vil formentlig dykke hurtigt, hvis kommunerne begynder at give flere tilladelser til at bore huller til de vertikale anlæg.
- Jeg tror, problemet lige nu er, at vi ikke har et marked i Danmark, og derfor er prisen svær at fastsætte. Der er jo ingen, der investerer i teknologien lige nu, når ikke der er et marked, siger Jørgen Christensen.
Han opfordrer samtidig landets kommuner til at undersøge, om der reelt er en risiko for, at grundvandet bliver påvirket af at anlægge de dybe varmeanlæg og ellers droppe deres forbuds-praksis.
- Jeg oplever det som et forsigtighedsprincip, og det synes jeg, er rigtig ærgerligt, siger han.
DR Sjælland oplyser ikke, hvilke kommuner der har givet afslag på at bore lodrette jordvarmeanlæg. Ifølge Kommunernes Landsforening er der ikke nogen fælles praksis på området.
/ritzau/
