23948sdkhjf

Flisværk i høring

Investering på mellem 250 og 300 mio. kr.
Byrådet i Brønderslev sender nu lokalplan og kommuneplantillæg for et flisfyret kraftvarmeværk i Brønderslev i otte ugers offentlig høring.

Det er Brønderslev Forsyning, der vil opføre flisværket ved erhvervsområdet syd for Brønderslev by.

- Det er en investering på mellem 250 og 300 mio. kr., men den er nødvendig.

- Hvis ikke vi gjorde det, ville vores forbrugere få en kæmpe prisstigning på grund af tilskud, der falder bort, forklarede Lasse Riisgaard (V), formand for Brønderslev Forsyning, da byrådet énstemmigt vedtog at sende planerne i høring.

Flisværket skal kobles sammen med et solcelleanlæg, der kommer til at ligge udenfor lokalplanområdet i Brønderslev Erhvervspark.

Forsøgsanlæg
I første omgang opstilles der et forsøgsanlæg, der netop er ved at blive etableret. Det skal vise, om beregningerne holder stik.

- Projektet indeholder også nogle innovative elementer, man kan søge et ikke uvæsentligt tocifret millionbeløb i støtte til, oplyste Lasse Riisgaard.

Lokalplanen åbner mulighed for at lave et offentligt tilgængeligt areal med stier og udsigtsbakker udenom flisværket.

Det er tanken, at området skal indgå i et energilandskab, der kommer til at omfatte både det gamle og det nye kraftvarmeværk, solcelleanlægget, de store vindmøller ved Ryå og Vildmosen.

Energilandskabet kommer således til at byde på vandreture gennem den energimæssige udvikling i Brønderslev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078