23948sdkhjf

Lovgivnings-nøl bremser investeringer

Adskillige lovforslag inden for energisektoren er ikke blevet klar til den aftalte tid.
Berlingske Tidende har i onsdagens udgave oplistet en række lovforslag, rapporter og analyser, som er stærkt forsinkede. Det drejer sig blandt andet om en afgiftsanalyse, timeafregning på el, en analyse om den fremtidige strategi for olie- og gassektoren, en opdatering af energispareordningen og en ændring af elforsyningsloven.

Og det er et kæmpe problem, at lovene og analyserne ikke bliver færdig til tiden, siger både Dansk Energi og Dansk Fjernvarme. For det sætter en effektiv stopper for nye investeringer, når forsyningsselskaberne ikke kender de fremtidige rammebetingelser.

Det mærker man helt konkret hos Brørup Fjernvarme, hvor man er klar til at investere i fremtiden – valget står mellem en træfliskedel og en eldrevet varmepumpe.

- Både jeg og min bestyrelse sidder og trommer fingrene i bordet: Skal vi til højre, skal vi til venstre, eller skal vi ligeud? Vi venter på den afgiftsanalyse, for vi kan godt frygte, at vi investerer i en kedel fyret med træflis, og at der så kommer høje afgifter på træflis, siger driftsleder Arne Schmidt til Berlingske.

Originalartikel: http://www.business.dk/energi/energilovg...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078