Yderligere fald i elforbruget i 2. kvartal 2009
Udviklingen i elforbrugspanelet viser i 2. kvartal 2009 et fald på 5,2% i det klima- og kalenderkorrigerede elforbrug i forhold til samme periode sidste år. Især jern- og metalindustrien har skruet ned for forbruget.
Udviklingen viser et fald på 5,2% i det klima- og kalenderkorrigerede elforbrug sammenlignet med perioden i 2008.
Faldet kan især tilskrives fald i elforbruget i industrien, hvor alle industri-grene har faldende forbrug. De største bidrag til det samlede fald kommer fra brancherne kemisk industri og jern- og metalindustrien.
Den samlede langsigtede tendens målt ved et glidende gennemsnit viser nu en vækst i elforbruget på minus 3,5%.
Kilde: Elforbrugspanelerne - www.elforbrugspanel.dk