Brønderslev tænder for nyt biogasanlæg
Et nyt biogasanlæg skal sikre både billigere og mere miljørigtig varme til borgerne i Brønderslev.
- Lad os betragte det som noget positivt, at vi her midt i Vendsyssel, bor i et udpræget landsbrugsområde, og lad os betragte både halm og gylle som en ressource i stedet for et problem, siger Jens Fjendbo Jensen til Nordjyske Stiftstidende.
Han forventer, at landbruget i fremtiden vil komme til at spille en betydelig rolle, når det gælder energiproduktion. Med det nye biogasanlæg har kommunen taget et skridt på vejen mod målsætningen om, at 89 % af kommunens varme skal komme fra miljøvenlige kilder.