23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: V-ordfører skaber usikkerhed om vindkraften i Danmark

Det er ubegribeligt, at der nu skal skabes usikkerhed om vindkraften i Danmark igen. Sådan siger Vindmølleindustriens administrerende direktør Jan Hylleberg som en reaktion på, at V-ordfører åbner op for at fjerne tilskuddet til vindmøller
- Det er svært at se fornuften i, at vi skal til at diskuterer det økonomiske grundlag netop nu. Vi står midt i en finanskrise, hvor det vi har mindst brug for er at skabe usikkerhed om det danske markeds fremtidige størrelse. Og samtidig er der godt 2 ½ år til, at der skal indgås en ny energipolitisk aftale. Det er ubegribeligt, at der nu skal skabes usikkerhed om vindkraften i Danmark igen, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

I perioden fra 2003 til 2008 blev der stort set ikke sat nogen møller op på i Danmark, fordi det ikke var rentabelt at investere i vindkraft. Men med den energipolitiske aftale fra februar 2008, der løber frem til udgangen af 2011, er det igen skabt grobund for opstillingen af vindmøller i Danmark.

- Det forslag, der nu bliver luftet i Jyllands-Posten vækker minder om en tid, hvor aktiviteten på vindmølleområdet var meget lav. Nu, hvor der igen er ved at komme gang i det danske marked, begynder vi at se effekten af det energipolitiske forlig. Men jeg har svært ved at se, hvordan vi skal løfte den store opgave at sikre Danmark nok vedvarende energi i 2020 til at vi kan opfylde vores forpligtelser i forhold til EU, hvis man allerede nu trækker tæppet væk under planlægningsmodellen som vi kender den i dag, siger Jan Hylleberg.

Kilde: Vindmølleindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078