23948sdkhjf

Brand beskadigede filtrene på spritnyt halmkraftværk

Vattenfall har i forbindelse med opstarten af det nye halmkraftværk på Fyn haft en del indkøringsproblemer, og nu har en brand ødelagt flyveaske-filtrene.
1. september 2009 udbrød en brand på Vattenfalls nye halmkraftværk på Fyn. Branden opstod, da systemet, som skulle tømme posefiltrene til flyveaske, svigtede. Dermed hobede gløderne sig op og antændte det uforbrændte materiale.

I øjeblikket vurderer leverandørerne til kraftværket skaderne efter branden, der kommer oveni en række indkøringsproblemer i forbindelse med opstarten af den 700 mio. kr. dyre halmfyrede blok ved Fynsværket.

De landmænd, der leverer halm til værket, har snart opbrugt deres tålmodighed. Formand for halmleverandørerne Hans Stougaard havde ikke lyst til at uddybe overfor Ingeniøren, men han erkendte, at der var frustration at spore.

Vattenfall har foreløbigt erklæret force majeure. Kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn beklager branden og håber at værket er klar igen om tre uger.

Den spritnye kraftværksblok får en kapacitet på 35 megawatt el og 84 megawatt varme. Den skal årligt brænde 170.000 tons halm af.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093