23948sdkhjf

Kritik: Urimeligt at lukke for strømmen

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht mener ikke, det er rimeligt, at energiselskaberne lukker for strømmen, når borgerne ikke betaler deres regning. Han har nu kontaktet klima- og energiminister Connie Hedegaard for at få svar på, hvilke beføjelser energiselskaberne har.
En sag med en kvinde, der har levet uden strøm siden april, har fået socialdemokraternes ordfører Benny Engelbrecht op på barrikaderne. Kvinden har nægtet at betale sin regning, da hun ikke mener, at beløbet er korrekt. Efterfølgende har energiselskabet slukket for strømmen.

Nu spørger ordføren således, om det er rimligt at borgere i Danmark skal leve længere tid uden elektricitet, fordi de er uenige med deres elselskab om en regning? Han har taget kontakt til Connie Hedegaard for at få svar på, hvilke beføjelser energiselskaerne har.

- Hvis en kunde ganske enkelt ikke vil betale en regning, skal man selvfølgelig kunne lukke for strømmen. Men jeg vil gerne have afklaret, om elselskaberne også må bruge dette magtmiddel, når der er opstået uenighed om en elregning, siger han til Jyllandsposten.

Specialkonsulent i Energitilsynet Georg Ferinandsen forklarer, at et elselskab har lov til at lukke for strømmen, såfremt man har varslet kunden.
- I den situation kan kunden undgå at leve uden strøm ved at indbringe sagen for ankenævnet og betale et beløb som sikkerhed svarende til 3-6 måneders forbrug. Men umiddelbart er der meget små chancer for at få medhold, hvis elselskabet har undersøgt måleren, og der ikke er fundet fejl, siger Georg Ferdinandsen.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063