23948sdkhjf

Syddansk Vækstforum satser på fremtidens arbejdspladser på havet

Syddansk Vækstforum satser stort på offshorebranchen i Esbjerg-området med støtte til både projekterne ”Energi på Havet” og ”Offshore innovationsnetværk”.
Virksomheder og offentlige institutioner i Syddanmark skal sammen skabe flere tusind nye arbejdspladser i den regionale offshore-branche. De to projekter har tilsammen et budget på ca. 50 mio. kr.

- Offshorebranchen har stor betydning for fremtidens erhverv i Region Syddanmark. Branchen har gennem tiden formået at vokse og omstille sig efter efterspørgslen på energi. Med disse projekter sætter vi turbo på udviklingen. Vi forventer, at det vil skabe mange jobs i offshore-branchen, som er solidt forankret i Esbjerg. Vi skal sikre, at det store potentiale indenfor offshore udnyttes fuldt ud, siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst.

- Med 27 mio. kr. fra Vækstforum til projektet ”Energi på havet”, får offshore-branchen en enestående chance for at styrke sammenhængskraften mellem de vigtige aktører i branchen. Offshore-branchens store styrke hænger i høj grad sammen med myndighedernes og erhvervslivets evne til at løse udfordringer i fællesskab. Nu har vi samlet over 40 offentlige og private aktører i dette projekt, som vil omhandle ny teknologi, offshore vindsektor, uddannelse, flere leverandører, rekruttering til branchen m.m., siger borgmester i Esbjerg Kommune Johnny Søtrup.

Derudover har Vækstforum med 1,4 mio. kr. støttet ”Offshore innovationsnetværk”, som er blevet godkendt af Videnskabsministeriet som nationalt innovationsnetværk. Offshore Center Danmark, der er offshore-branchens medlemsorganisation, står i spidsen for netværket. Med et samlet budget på 14 mio. kr. over fire år skal netværket udvikle nye teknologier og processer til gavn for offshore-branchen. Der er i alt fire regionale innovationsnetværk i Danmark - plast, aluminium, robotteknologi og offshore.

Kilde: Region Syddanmark - http://www.regionsyddanmark.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078