23948sdkhjf

IGU: Naturgas-efterspørgslen vil stige markant

Verdens efterspørgsel efter naturgas vil stige med 70% frem mod 2030. Det vurderer Den Internationale Gasunion. Årsagen er, at naturgas er langt mindre CO2-forurenende end f.eks. kul, lyder det. Nu efterlyser IGU-præsidenten internationale, geopolitiske aftaler.
Produktionen af naturgas skal øges med 70 pct., såfremt den globale CO2-udledning skal reduceres. Sådan lyder det fra Den Internationale Gasunion (IGU).

Ifølge IGU vil efterspørgslen på naturgas frem til 2030 stige til 4,8 billioner kubikmeter om året sammenlignet med en samlet produktion på 2,8 billioner kubikmeter i dag. Det svarer til 28% af det samlede energimarked, hvor kul ifølge IGU vil udgøre 14% af det samlede energimarked i 2030.

IGU anser naturgas som værende mindre CO2-forurenende end kul og et meget pålideligt supplement til vedvarende energiformer som vindkraft og solenergi. Derfor vurderer man, at efterspørgslen vil stige.

I de senere år har mange lande ikke turde basere deres energiproduktion på naturgas, fordi forsyningen fra Rusland har været meget ustabil. Uoverensstemmelser mellem Rusland og transitlandene, såsom Ukraine, har givet huller i forsyningen.

- De største begrænsninger, vi står over for, er geopolitiske og kan ikke løses nationalt. Vi har brug for internationale aftaler og internationale løsninger, siger IGU-præsident Ernesto Anadon ifølge Reuters.

Buenos Aires er denne uge vært for en verdensomspændende gaskonference.

Kilde: COP15

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078