Vestas investerer halv milliard i vingelaboratorier
I takt med at møllerne bliver større og større, så gør kravene - til blandt andet møllevingerne - det også. Derfor investerer Vestas nu en halv milliard kroner i 33.500 kvadratmeter vingelaboratorier og ansætter flere hundrede ingeniører
Af Det sker som følge af de større og større krav, der stilles til møllevingerne og disses mekaniske belastning på møllens mekanik. Der skal nu forskes i at gøre møllevingerne lettere, stærkere og længere.
Det er Vestas-afdelingen Blades R&D, der har til huse i Lem og på den engelske ø Isle of Wight, der udvides kraftigt, med nye bygninger og flere hundrede ansatte. I Lem er det et kemisk kompositlaboratorium, der udvides, mens der i England er tale om et materialeprøvningslaboratorium.
I Lem får man 3.500 m2, hvoraf 700 m2 er afsat til laboratorier og testfaciliteter. Samtidig skal en eksisterende hal på 1.000 m2 anvendes til prototypeværksted. De ansatte vil overvejende være ingeniører med speciale i kemi og procesteknik, da Kompositlaboratoriet beskæftiger sig med polymerer, epoxyer, plastmaterialer, lime, resiner og nanoteknologi.
På Isle of Wight bliver udvidelsen af Vestas’ laboratorier endnu mere omfattende end i Lem. Her skal opføres laboratoriehaller og kontorarealer på i alt 30.000 m2, hvoraf kun 800 m2 skal bruges til administration. Her vil man hovedsageligt beskæftige sig med mekanisk prøvning af møllevinger i fuld skala.
- Vores vigtigste mål er begrebet Cost of Energy, altså den pris vores kunder skal give for en MWh. Det betyder, at møllevinger skal være stadig større, lettere og stærkere, fordi belastningen på hele møllens mekanik vokser meget hurtigt, når vingerne bliver tunge, og når møllens vingediameter vokser. Og det medfører, at der skal ske en stadig udvikling af vingematerialerne, siger Poul Præstgaard, leder af Vestas Blades til Ingeniøren.
Den samlede byggeinvestering løber op i 60 millioner euro, svarende til 446 millioner kroner. Afdelingen i Vestjylland forventes at blive taget i brug i 2010.
