23948sdkhjf

Dong: Grøn profil fremfor kul-profil

Adm. direktør Anders Eldrup kan oplyse, at Dong nu helt dropper planerne om at opføre to store kulkraftværker i nordtyske Emden og i skotske North Ayrshire.
Dong Energy kunne i sidste uge meddele, at man skærer 10 mia. kr. i investeringsbudgettet. Efterfølgende har ledelsen således besluttet at droppe planerne om kulkraftværker i både Tyskland og Scotland.

- Vi skærer først og fremmest i de kulbaserede investeringer. Vi har som mål, at vi skal have en grønnere profil i selskabet, og vi skal have vendt brøken 85/15, siger Anders Eldrup med henvisning til, at omkring 85 pct. af selskabets energiproduktion i dag kommer fra CO2-forurenende energikilder, mens 15 pct. er grønne.

Dong Energy lægger altså planerne om to store kulkraftværker i Tyskland og et i Skotland på hylden. Samtidig undersøger man muligheden for at bruge biomasse og gas på et planlagt værk i engelske Humberside. Anders Eldrup fortæller til Børsen, at man arbejder videre med humberside-projektet men med en grøn profil frem for en kulprofil.

Det betyder dog ikke, at Dong Energy helt dropper anvendelsen af kul. Anders Eldrup pointerer, at verden ikke kommer til at fungere helt uden kul i de første mange år.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117