23948sdkhjf

Danfoss dropper mikrokraftvarme-projekt

Nordborg-virksomheden trækker sig nu fra det konsortium, der er i gang med at udvikle et dansk mikrokraftvarmeværk.
Selv om Danfoss-toppen tidligere har udtalt sig særdeles positivt om projektet, har man nu alligevel forladt det konsortium, man har startet med otte andre danske cleantech- og energivirksomheder, som sammen havde sat sig som mål at kommercialisere de danske mikrokraftvarmeværker. Det skriver Børsen.

- Mikrokraftvarmeanlæggene er en meget langsigtet opgave, som private virksomheder ikke kan løfte alene. Danfoss investerer stadig voldsomt i cleantech, men med projekter som mikrokraftvarme er det nødvendigt, at det offentlige er med til at investere, udtaler Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen til Børsen, om tilbagetrækningen fra projektet.

På trods af Danfoss’ retræte fortsætter de øvrige otte konsortiedeltagere. Det drejer sig om COWI, Dantherm Power, DGC, Dong Energy, IRD, Seas-Nve, Syd Energi og Topsoe Fuel Cell.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079