Østkraft samarbejder med bibliotekerne
Det bornholmske elselskab Østkraft tilbyder, som alle andre selskaber, forbrugerne at låne et sparometer ganske gratis. Som noget nyt har man indgået en aftale med samtlige bornholmske biblioteker. På den måde kan lånerne ud over bøger, dvd'er og tegneserier låne et sparometer med hjem.
- Vi har lavet et samarbejde med alle øens biblioteker, som gør at elmåleren nemt kan lånes af bornholmerne, fuldstændigt ligesom når de låner en bog. Ordningen er en stor succes og vi har for nyligt udvidet antallet af små elmålere der kan lånes, for at undgå ventelister, udtaler energirådgiver hos Østkraft, Hans Henrik Ipsen.
Kilde: Østkraft