23948sdkhjf

Forskere: Biobrændstof ikke bedre end benzin i CO2-regnskabet

Et amerikansk forskerhold konkluderer, at energiafgrøder dyrket til at fremstille biobenzin er mere belastende for atmosfæren, end hvis vi blot hælder fossiler i tanken.
Energiafgrøder kan, ifølge et hold amerikanske forskere fra Marine Biological Laboratory, være skyld i afskovning og et endnu større minus i CO2-regnskabet, end det giver, hvis vi fortsætter med at anvende benzin som brændstof.

Holdet har netop publiceret en artikel i magasinet Science og konklusionen er:
- I perioden 2000-2030 vil biobrændslerne være mere klimabelastende end benzin. Årsagen er, at biobrændsler udleder mere CO2 pr. energienhed, når alle aspekter medregnes. Det skriver Ingeniøren.

Hovedforfatteren på rapporten, Jerry Melillo fra U.S. Marine Biological Laboratory siger til Reuters:
- På kort sigt tror jeg, ligegyldigt hvordan 2. generations biobrændsler gribes an, at der vil udledes drivhusgasser, der forværrer problemet med klimaforandringerne.

Gruppen maner til besindighed og påpeger, at det er vigtigt at overveje konsekvenserne af implementering af store mængder 2. generations biobrændsler.

Tilhængere af biobrændsler fastslår, at biobrændsler er CO2-neutrale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078