23948sdkhjf

Nyt om Navne: 50 år hos Kamstrup fejres

Leif Degn kan den 1. april 2010 fejre sit 50 års-jubilæum ved Kamstrup.
I kraft af sit mangeårige virke som serviceingeniør er Leif Degn et kendt ansigt på landets varmeværker. Leif Degn startede som arbejdsdreng i 1960 og fik i 1962 en læreplads hos firmaets grundlægger Olaf Kamstrup.

Virksomheden lå dengang i Åbyhøj og havde 62 medarbejdere, heraf 20 lærlinge. Leif Degn kom i lære som finmekaniker og tog i 1975 en efteruddannelse som elektronikmekaniker. I 1967 begyndte han i serviceafdelingen, hvor han har været siden.

Før Kamstrup gik over til udelukkende at producere energimålere udførte Leif Degn også servicearbejde på mejerier og på skibe med tankpejleanlæg og udstødningstermometre. I den forbindelse har Leif Degn haft mange rejser rundt i Europa. En typisk opgave kunne lyde: ”Kan du være i Hamburg Havn i morgen kl. 7?”

Leif Degn er en institution i Kamstrup og har inden for sit felt oparbejdet en imponerende viden, som ofte kommer både kunder og kolleger til gavn. Han har været med i produktudviklingen fra de første mekaniske varmemålere til nutidens elektroniske ultralydsmålere med fjernaflæsning; og han har gennemlevet processen fra håndforarbejdede produkter til fuldautomatiseret produktion.

Det har blandt andet betydet en stor forandring i udførelsen af servicearbejdet, som i dag ikke længere handler om reparation, men om fejlfinding og udskiftning af moduler.

Blandt kollegerne er Leif Degn kendt som en aktiv og engageret kollega og medarbejder som aldrig er bange for at sætte sig ind i nye produkter. Han har bevaret sin nysgerrighed og sit engagement.

Leif planlægger at gå på pension i april i år efter lidt mere end 50 års virke hos Kamstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11