23948sdkhjf

Omvendt strategi skal ruste Armatec til bedre tider

Hos Armatec mærker man ikke krisens vingesus så kraftigt, som hos så mange andre i branchen. I 2009 har man ansat i stedet for at fyre. Det skyldes en noget omvendt ansættelsesstrategi.
2008 blev et rekordår for producent af fjernvarmeløsninger Armatec. I 2009 fik man krisen at føle i branchen, men mens de fleste chefer har fyret og holdt på pengene, har man hos Armatec formået at holde fast og ansætte, skriver morgenavisen Jyllandsposten.

En stærkere forretning, når krisen ender
Hos Armatec oplevede man, hvor svært det var at finde kvalificeret arbejdskraft, mens det stadig gik godt. Derfor har man ventet til krisetider med at ansætte. Og det har vist sig at være en god omvendt ansættelsesstrategi.

- Vi opbyggede os nogle forventninger i løbet af 2009 om, at situationen snart ville vende. Derudover havde vi jo oplevet, hvor svært det var at finde kvalificeret arbejdskraft i 2008. Det lykkedes os ikke. Derfor valgte vi at ansætte under krisen, i stedet for at fyre, siger Kenneth Holmen fra Armatec til avisen.

Kenneth Holmen frygter ikke krisen og tror på, at den noget omvendte strategi stiller virksomheden stærkere, når de hårde tider er forbi.

- Vi har valgt at tro på, at hvis vi fokuserer på at levere god kundeservice, når festen begynder igen, så står vi klar. Kunderne hører og mærker jo, når vores konkurrenter skærer, og det vil vi udnytte ved ikke at skære. Vores fornemste opgave bliver at kigge på nye muligheder, det gør vi allerede. Vi skal tage markedsandele og eventuelt i gang med nogle opkøb, slutter han.

Om Armatec
Armatec er en 50 år gammel, dansk virksomhed med 25 ansatte, der sælger og producerer bl.a. fjernvarmeløsninger og har en årlig omsætning på godt 60 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079