Jordvarme oplagt varmeløsning på stadion
En debat om manglende varme og en tilsneet plæne på Silkeborg Stadion har fået konsulenter fra Rambøll til at foreslå etablering af et jordvarmeanlæg.
Det er konsulentvirksomheden Rambøll, der har set nærmere på forholdene omkring stadion og derefter foreslået jordvarme, som en løsning på debatten om den manglende varme og den tilsneede grønsvær på byens stadion
- Der er forholdsvis store arealer omkring stadion, hvor man kan lave et jordvarme-anlæg. Varmen fra ledningerne skal så transporteres ind i nogle ledninger under græsset, og det vil være fuldt ud tilstrækkeligt for at kunne opvarme banen hele året, siger Bo Frankø fra Rambøll til avisen og fortsætter:
- Der er desuden gode muligheder for at benytte varmen i lokalerne omkring selve stadion. Og overskudsvarmen kan eventuelt sælges videre til den offentlige varmeforsyning.