23948sdkhjf

Industriens strømforbrug er faldet

Nye tal for forbruget afslører, at industriens strømforbrug faldt med 11,2% fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal i 2009. Især fremstillingsindustrien i Vestdanmark har skruet ned.
Dansk Energi og Energinet.dk har indsamlet tal fra 40 selskaber, der sælger strøm til industrien, landbruget og privatkunder. Tallene viser, at industriens strømforbrug er faldet med 11,2% på bare et år, oplyser Dansk Energi på sin hjemmeside.

- Det overraskende ved udviklingen er, at forbruget i forvejen var lavt i 2008 på grund af den finansielle krise. Et fald på yderligere 10 procent er derfor drastisk, siger Kirstine Andreasen, konsulent i Dansk Energi.

Den faldende tendens er tydeligst i Vestdanmark, og det er især fremstillingsindustrien, der har skruet ned for forbruget. Det skyldes, at det specielt er fremstillingsindustrien, der er ramt af finanskrisen.

- Når fremstillingsindustrien bliver ramt, bliver kraftværksejerne naturligvis også ramt. Den manglende efterspørgsel kan også aflæses i elpriserne, der i slutningen af 2009 har været historisk lave, siger Kirstine Andreasen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111